Cattier familien har ejet vinmarker i Champagne lige siden 1763.
Den egentlige produktion under navnet Cattier blev dog først igangsat
i 1920. I dag er Cattier stadig en et af de sjældne familieejede
Champagnehuse der er tilbage. Cattier har hjemme i byen Chigny les
Roses nær Reims.
Deres 18 ha. vinmarker fordeler sig over flere markområder på Montagne
de Reims, der specielt er kendt for dyrkning af Pinot Noir og Pinot
Meunier. Alle markerne er klassificeret 1er Cru, kun 43 udvalgte
markområder har opnået denne status.
Blanc de Blanc
Cattier Blanc de Blancs er selvsagt lavet på 100% Chardonnay drue.
I denne cuvee er det primært de unge vine der satset på til den endelige
cuvee, idet man gerne vil præsentere en ungdommelig, sprød og frisk
stil med stor elegance. Duften er herligt gærpræget med noter af vanille,
lime og tørrede abrikoser. Smagen glimrer ved delikat sprød frugt og
elegant frisk mousse.