I et område hvor vinene primært består af Grenache, Syrah og Mourvedre, har slotsejer Jerome Ferraci i stedet valgt at satse på Bordeaux druer. Ikke en decideret sjældenhed, men hvad der er sjældent ved hans vine er at terroiret kun afsløres i glimt, og faktisk ligner vinene Bordeaux mere end mange Bordeauxer gør. Det tætte koncentration og lidt jordede præg, leder tankerne hen på en god højrebreds bordeaux, men der kan samtidig anes en smule garrigue, og sydfransk vildskab i glasset. Husets indgangscuvee er lavet på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot. Lagringen foregår på franske barriques i min. 12 mdr. inden vinen får lov at hvile et halvt år på flaske, og derefter frigives til salg. Duften byder på mørke bær, lidt læder, jord, garrigue og ristede fadnoter. Smagen er pågående intens, med god bredde, klart defineret frugt, og en koncentreret kerne af mørke bær. Sydfransk vildskab pakket godt ind i klassiske Bordeaux toner.
Passer godt til: Lam, kalv, okse, simreretter, timian, rosmarin, mørbrad
Måske kan du også lide: Bordeaux, merlot, Cabernet Sauvignon