Brændevinen er død! Brændevinen længe leve! Schumachers Brændevin er i spidsen af en spiritusrevolution der, glas for glas, afstøver brændevinens rygte som en kedelig kommensprut der skal sluges i en rasende fart og skylles ned med pilsner. Det startede i 2001, da Café Pussy Galore´s Flying Circus på Nørrebro i København bestilte moderne brændevine til deres moderne smørrebrødskort. Kok Dan Schumacher skabte ”Schumachers Chili/Citron Brændevin”, som siden hen er blevet bestselleren i sortimentet.
Siden er kollektionen af krydderbrændevine blevet utroligt velassorteret, med en række usædvanlige varianter hvor kommen ikke er velkommen. Denne helt nye måde at gribe brændevine og snaps an på har også succes bag baren, hvor Schumachers flittigt bruges i cocktails på landets bedste barer. Der er dog ingen tvivl om, at det stadig er frokostbordet, der er den største scene.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.